Auto Solutions Group (ASG) har pr. 1/10-22 indgået aftale om at erhverve andele i Langhøj, der er en førende dansk virksomhed indenfor opbygning af handicapbiler, med 40 medarbejdere og 5 afdelinger i landet.

Langhøj blev stiftet i 1979 af Eric Langhøj og er til stadighed en både lokalt samt nationalt forankret familieejet virksomhed, som tilbyder alt fra minibusser til institutioner, til avancerede joystick-styrede biler og hjælpemidler til transport.
Aftalen betyder at ASG dermed fortsætter visionen om en diversificeret koncern bestående af brancheførende virksomheder, hvor fælles værdier og en fælles arv er blandt nøgleordene. Fællesnævneren for alle virksomheder er at sætte ambitiøse mål og have modet til at forfølge dem.

Koncernledelsen udtrykker tilfredshed med aftalen:
“ASG’s spændende rejse fortsætter, og som et naturligt led i den udvikling har vi valgt at udvide forretningen for at styrke produktudviklingen og indkøb i den nuværende økonomi – netop for at kunne levere bedre og billigere produkter til kunderne. Udvidelsen med andele i Langhøj er desuden med til at understøtte vores fortsatte fokus på stærke markedspositioner internationalt i tillæg til ASG’s markedsledende position i Danmark.”

Koncernledelsen pointerer derudover, at de ser aftalen som et udtryk for en fælles vision om, at alle skal kunne færdes sikkert i et køretøj uanset tilpasningsbehov og fortsætter: “Vores ansvar at tilbyde sikre og funktionelle produkter i en meget høj kvalitet, at højne sikkerhedsniveauet inden for biltilpasningsindustrien og presse på for stadig strengere sikkerhedskrav. Dét er filosofien bag ASG.”

Med et langsigtet perspektiv og et vedvarende fokus på industriel udvikling sigter ASG mod at være totalleverandør til opbyggere i branchen og aftalen med Langhøj sker som et naturligt led i produktudviklingen i forlængelse af ASG’s nylige fusion af AutoProducts ApS og VBI Components.

Også ledelsen i Langhøj ser gode perspektiver i aftalen.
– “Langhøj har defineret en række strategiske indsatsområder, blandt andet inden for produktudviklingsområdet. Vi ønsker at understøtte den enkeltes muligheder for at leve et så aktivt og selvstændigt liv som muligt på egne præmisser og af hensyn til denne strategi har vi derfor vurderet, at det var den rigtige beslutning for Langhøj at indgå aftalen med ASG. Det betyder at vi fremadrettet kommer at stå stærkere på bl.a. indkøb af biler, udvikling af produkter og godkendelser af egne produkter, som kommer til at styrke Langhøjs kerneforretning. Det er vi særdeles tilfredse med,” siger ledelsen i Langhøj.

Alle virksomheder under ASG kommer fortsat til udtryk uforbundet og differentieret på markedet – og fungerer som helt uafhængige virksomheder – blot samlet under samme paraply.

Langhøjs nuværende direktion vil fortsat lede virksomheden og ejerskiftet medfører ingen ændringer i eksisterende samarbejdsaftaler og kundeforhold.

For yderligere information kontakt:
Steffen Møller, Langhøj: smo@langhoej.dk /+45 2255 8757

Om ASG (www.autosolutions.dk):
ASG-koncernen blev etableret i Danmark i 2019 som en markedsledende og innovativ koncern, med visionen om, at kunne levere sikre og funktionelle produkter i høj kvalitet, både lokalt, nationalt samt internationalt. ASG drager fordel af den talentpulje, industrielle knowhow og solide markedsindsigt, som findes på tværs af alle enheder i huset.

Om Langhøj (www.langhoej.dk):
Langhøj blev stiftet i 1979 og har frem til 2022 været ejet af Langhøj Familien, der har specialiseret sig i de mest avancerede handicapbiler på markedet. Med salget af andele til ASG-koncernen styrker vi positionen i markedet. Langhøj er fortsat ledet af familien, men har sammen med ASG øget produktionen af egne produkter, der i fremtiden skal sikre bedre og billigere produkter til kunderne.